Til offentlige og private virksomheder

Flere virksomheder oplever, at deres medarbejdere har udfordringer ved at læse, regne og bruge it i deres arbejde. Det har betydning for, om arbejdsopgaverne bliver løst efter virksomhedens krav.

Netværkslokomotivet rådgiver virksomhederne til, hvilke muligheder de har for opkvalificering af medarbejderne. Kursusforløbene tager udgangspunkt i de arbejdsopgaver, som jeres medarbejdere arbejder med til daglig.

Virksomheden får:

  • Rådgivning om kursusforløb i dansk og matematik
  • Rådgivning om økonomiske fordele
  • Rådgivning om motivation af medarbejdere til kursusforløb

For medarbejdere med vanskeligheder kan det være svært at fortælle, at de har et problem. De kan være utrygge, da de tror, at de vil miste deres job, hvis de fortæller, at de ikke skriver, læser og regner så godt.

Derfor er det vigtigt, at virksomhedens ledelse tager initiativ til at starte et projekt, hvor samtlige medarbejdere får testet deres kvalifikationer inden for dansk, matematik og it.

Kurserne planlægges i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, der står for selve undervisningen på kurserne.

 

 

Statsfængsel Midtjylland - Det har givet os et rigtig godt udbytte at samarbejde med Netværkslokomotivet