Dansk for tosprogede

Alle udlændinge har ret til gratis undervisning i dansk, når de kommer til Danmark. Det er jobcentret i bopælskommunen, der henviser til danskundervisning.

Du bliver først indkaldt til en samtale, hvor dine sproglige færdigheder bliver testet for at finde det rette niveau for undervisning til dig.

Afhængig af din tilknytning til Danmark bliver du tilbudt enten:

  • Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - et forløb på 250 timers undervisning, som kan følges i maksimalt 18 måneder efter opstart
  • Danskuddannelse 1, 2 eller 3, som hver er opdelt i 6 moduler. Retten til gratis danskuddannelse ophører efter 3 eller 5 år afhængig af dit opholdsgrundlag

Kurserne er inddelt i tre danskuddannelser, der hver består af seks moduler. Efter hvert modul bliver du igen testet for at vurdere, hvor meget læring du har opnået.

Efter det sidste modul på hver uddannelse bliver du tilbudt en statskontrolleret danskprøve, der er en forudsætning for, at du kan få en permanent opholdstilladelse og statsborgerskab.

Find dit lokale sprogcenter

Her kan du hente et overblik over muligheder for undervisning for tosprogede.

Læs artikel: Hvorfor er FVU en succes, når man har dansk som andet sprog?

På Sprogcenter Vejle forbedrer et hold tosprogede kursister deres skriftlige kompetencer i dansk. Der bliver især arbejdet med at forstå ordenes stavelser og de danske vokaler i forskellige diktater. En af deltagerne, Dashdulam, arbejder på et plejehjem og her skal hun bruge sine nye kompetencer til at skrive journaler og dokumenter.

Kilde: Katrine Liisberg og Elna Leth Pedersen, Sprogcenter Vejle


Kontakt en konsulent ved Netværkslokomotivet, og hør mere