Priser og tilskud
Undervisningen i de kurser, som Netværkslokomotivet er med til at arrangere, er som hovedregel gratis.
Konsulenterne kan oplyse om prisen på de enkelte kurser.
Hvad er SVU?
Statens Voksen Uddannelsesstøtte
SVU til undervisning på folkeskoleniveau og gymnasialt niveau.
Krav til ansøgeren:
- Fyldt 25 år, men ikke 65 når uddannelsen begynder
- 20-24 årige kan dog få SVU til at deltage i forberedende voksenundervisning (FVU) og specialundervisning for voksne
- Dansk statsborger tilmeldt folkeregisteret i Danmark, eller i øvrigt ligestillede med danske statsborgere
- Kortuddannet
7 - 8 års skolegang + erhvervsrettet uddannelse, uanset varighed eller
9 - 10 års skolegang + højst 2 - årrig erhvervsuddannelse eller forældet uddannelse. Faglærte kan dog godt få SVU til Forberedende Voksenundervisning (FVU) eller specialundervisning for voksne
- Mindst 26 ugers beskæftigelse på nuværende arbejdsplads i Danmark som lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle
Ledige dagpengeberettigede kan dog få SVU til 6 ugers selvvalgt uddannelse
- Beskæftigede behøver ikke at være medlem af en arbejdsløshedskasse
Uddannelse: Man kan få SVU til at deltage i
- Forberedende Voksen Undervisning (FVU)
- Specialundervisning for voksne
- Danskuddannelse til voksne udlændinge
- Almen voksen uddannelse
- Gymnasiale uddannelser og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Disse uddannelser skal være tilrettelagt på heltid eller deltid. Ved deltidsuddannelse, skal den ugentlige uddannelsestid og nedsættelse af arbejdstiden være på mindst 6 timer. Hvís man går på forberedende voksenundervisning (FVU) eller specialundervisning for voksne skal den ugentlige uddannelsestid og nedsættelse af arbejdstiden dog kun være på mindst 3 timer
SVU til undervisning på folkeskoleniveau og gymnasialt niveau administreres af VUC'erne, A-kasserne.
SVU til videregående niveau : Studievalg Sydjylland, 7632 5500 eler a-kasserne.
Ansøgningsskemaer kan findes på adressen: www.svu.dk
Ansøgningsskema til Statens Voksenuddannelsesstøtte til beskæftigedes uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau - klik her.
Spørgsmål vedrørende SVU, kan rettes til Alfred Steffensen, VUC Vejle.
Telefon nr. 76 43 61 00.