Netværkslokomotivet´s styregruppemedlem Christian Bock tildeles TUR´s uddannelsespris

Vi er meget stolte over at kunne fortælle, at vores styregruppemedlem Christian Bock torsdag den 15.10.2015 fik overrakt TUR’s uddannelsespris for hans indsats for at gøre tilværelsen lettere for ordblinde.

Christian Bocks budskab er specielt, at de efterhånden mange og gode IT-værktøjer på computer, tablet og telefon kan lette tilværelsen for mange ordblinde.

Han er selv stærkt ordblind, men mester stort set alle tænkelige IT-værktøjer. Han er i dag selvstændig erhvervsdrivende (efter en lang og træls skoletid og karriere med store udfordringer).

TUR’s uddannelsespris tildeles personer, institutioner, virksomheder m.fl., der har ydet en ekstraordinær indsats for uddannelse inden for transport- og logistikbranchen.

Stort tillykke.

Christian Bock