Ny hjemmeside samler ordblinde-arrangementer i uge 40

Besøg www.ordblinduge40.dk

Hjemmesiden ordblinduge40.dk samler arrangementer og begivenheder i forbindelse med den internationale ordblindeuge 2018.

Det er Netværkslokomotivet, Nota og Ordblindeforeningen, der står bag den nye hjemmeside www.ordblinduge40.dk.

Hjemmesiden har til formål at give et overskueligt overblik over de ordblinde-arrangementer, der afholdes landet over i forbindelse med den internationale ordblindeuge i uge 40. Find blot din region og se så, hvor og hvornår der afholdes arrangementer i dit område.

Netværkslokomotivet på banen i uge 40

Netværkslokomotivet er selv med til arrangere en række events i forbindelse med den internationale ordblindeuge.

ordblinduge40.dk kan du for eksempel læse om vores erhervsevent på Fængslet i Horsens "Ordblinde - en overset ressource", der fredag den 28. september kickstarter hele ordblindeugen. Lørdag den 29. er der også åbent på Fængslet, når Netværkslokomotivet afholder Ordblindemesse og Ordblindeløbet.

Derudover kan du møde Netværkslokomotivet i Aarhus, Vejle, Esbjerg, Randers, Kolding, Vejen, Fredericia og Middelfart.

Læs mere om Netværkslokomotivets og andre arrangementer på www.ordblinduge40.dk.