Fordele og ulemper ved obligatorisk test

Obligatorisk test

Når arbejdspladsen melder ud, at alle medarbejdere skal igennem test:

  • Giver det et overblik over uddannelsesniveauet på arbejdspladsen.
  • Bliver det mere legalt at tale om sine læse- / regnefærdigheder.
  • Giver det ledelsen mulighed for at vise, at man gerne vil investere i sine medarbejdere (Gøre gode medarbejdere bedre).
  • Giver det et godt udgangspunkt for konkret at sætte fokus på kompetenceudvikling til MUS-samtalen.

Det er vigtigt, at medarbejderne kan tilmelde sig kurser hos både ledelsen, tillidsfolk og underviseren, da det er forskelligt, hvem den enkelte har tillid til at fortælle om sine udfordringer til.

Frivillig test

Når afklaringen er frivillig, får man ofte ikke fat i hele målgruppen, fordi det er for ”let” at melde fra. Typisk er det de medarbejdere, som har brugt meget energi på at skjule deres handicap.

De kan være bange for at miste anseelse hos kollegaer, hvis det kommer frem, at de eksempelvis er ordblinde.

Andre kan være bange for at miste deres job, hvis det viser sig, at de er ordblinde, selvom de er dygtige medarbejdere.

Frivillige kurser

Det viser sig ofte, at godt halvdelen af medarbejderne, som er i målgruppen, siger nej tak til et kursus, fordi det er frivilligt at deltage.

Tilbagemeldingerne viser ofte, at medarbejderen mener, at han / hun kun har få år tilbage på arbejdsmarkedet og ikke ser kurserne som relevante.

Andre årsager kan være, at man ikke har brug for at kommunikere på skrift på jobbet, og derfor ikke kan se behovet for at dygtiggøre sig.

Kontakt en konsulent ved Netværkslokomotivet, og hør mere.