Alfa Laval Kolding A/S producerer pumper og ventiler til medicinalindustrien og mejerier/bryggerier m.m.

Alfa Laval har ansat ca. 470 medarbejdere og heraf er de 270 timelønnede medarbejdere.
Størstedelen af de medarbejdere der har behov for at blive bedre til at læse-, stave og skrive findes blandt de ufaglærte og kort uddannede.
Virksomheden skeler dog ikke til uddannelsen, når medarbejdere skal på læse-/stave-kursus da også faglærte kan have behovet.
Det er vigtigt for virksomheden, at holde fast i disse medarbejdere og samtidig give dem bedre mulighed for at følge med i dagligdagen.

Alfa Laval 

Alfa Laval anvender mange ressourcer i virksomheden til efteruddannelse, 
for at få velmotiverede og velkvalificerede medarbejdere.
Formålet med at efteruddanne virksomhedens medarbejdere forsvinder,
hvis disse ikke kan læse, skrive og regne.

Læsning og skrivning er den basale grundviden for alle virksomhedens medarbejdere og særdeles vigtig,
nu hvor også mange informationen gives via it.
Mange elementer i dagligdagen foregår skriftligt:
     Forstås instruktioner?
     Produceres de rigtige emner?
     Forstås de enkelte produkters tegninger og udvikling?
     Forstås skriftlige beskeder og informationer?
     Kan det overhovedet svare sig at ofre penge på efteruddannelse,
     hvis medarbejderen ikke kan læse og skrive?

Kursisterne, der har deltaget i kurserne, giver kurserne positive tilkendegivelser.
Det til trods for at man skal tilbage til "skolebænken".
Kursisterne på kurset er "ligestillede" og de har alle oplevet, at de egentlig ikke var så dårlige, som de gik og troede.
Personer, som eller aldrig læser, har glade meldt tilbage, at nu kan de læse godnat historier for deres børn!