Hvordan kan virksomhederne hjælpe ansatte med læse – skrivevanskeligheder eller ordblindhed?

Workshop på Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27, 3. sal, 7000 Fredericia torsdag den 3. oktober 2019 kl. 15.30 -17.30

Thomas Mose fra Ordblindetræning vil på workshoppen præsentere, hvordan de nyeste læse- og skriveteknologier kan understøtte medarbejdere med læse og skrivevanskeligheder.

Der vises konkrete eksempler på teknologier og apps, der kan anvendes såvel på computer som på telefoner og tablets.

Der vil være rig lejlighed til at spørge ind til, hvordan virksomhederne kan hjælpe ansatte samt at drøfte konkrete udfordringer med læse- skrivevanskeligheder i forbindelse med div. arbejdsopgaver.

Ordblindetræning er en socialøkonomisk virksomhed, der blev stiftet i 2012 i Esbjerg af Thomas Mose og Mikael Højbjerg, begge ordblindelærere/læsevejledere, cand.pæd. i didaktik (dansk) samt prisbelønnede udviklere af undervisningsmaterialer til børn, unge og voksne med ordblindhed.

Ordblindetræning ejes i dag i partnerskab med AOF Center Fyn, AOF Center Sydjylland og AOF Center Syd. 

Det koster ikke noget at deltage, tilmelding er nødvendig - senest 1. oktober 2019.

Tilmeld dig/jer - klik her 

En del af ordblinduge40.dk
Arrangører: Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem CSV Fredericia/Kolding, IBC, AOF Syddanmark, Fredericia Bibliotek, Business Fredericia og Netværkslokomotivet. Det vil være muligt at få en snak med alle arrangørerne for at høre om, hvilke tilbud de kan præsentere for ordblinde.

 

Hvordan kan virksomhederne hjælpe ansatte med læse – skrivevanskeligheder eller ordblindhed? Workshop den 3. oktober på Fredericia Bibliotek